Traditionen med at danske studerende bærer studenterhuer når de færdiggør gymnasiet, stammer helt tilbage fra de nordiske studentermøder i midten af 1800-tallet. De første studenterhuer var oprindeligt sorte. Og dengang bar studenterne huen hele rusåret igennem, foruden ved særlige lejligheder. I 1880’erne begyndte de studerende at gå væk fra den sorte og i stedet bære hvidt huebetræk. Ligeledes i 1880’erne blev det skik at bære den sorte hue udelukkende om vinteren, hvor man om sommeren bar den hvide. Det var derfor meget normalt at de studerende havde to huer, såfremt de ikke kunne skifte pulden på huen.

I mange år blev den sorte hue båret af de klassisk sproglige studenter med latin og græsk, og i starten af 1990’erne kunne der frit vælges blandt de studerende mellem en sort og en hvid hue. Farverne var ikke længere forbundet med nogen skelsættende betydning. I dag bærer de fleste studenter rundt på en hvid hue, dog spotter man også en hue eller to med sort puld. Bag studenterhuerne er firmaet C. L. Seifert, og ifølge dem, er det de studerende med fem A-fag eller flere højniveaufag, som vælger den sorte hue. Selv om man har fem A-fag, er det tilmed muligt at vælge den hvide hue, såfremt man ikke ønsker at skille sig ud fra sine medstuderende.

På hvilken uddannelse kan man få den sorte studenterhue?

For at kunne få fat på den sorte hue, skal man gå på STX (det almene gymnasium). På det almene gymnasium kommer du til at arbejde med alle fagområder, hvor du selv kan vælge retning. Heriblandt kan du vælge følgende fag så som: Dansk, matematik, samfundsfag, musik, biologi, psykologi og mange flere. Vælger du at gå på STX, får du en bred ungdomsuddannelse og en bred paratviden. Det er en uddannelse på højt niveau, med afleveringer og lektier dagligt og ugentligt. Med en uddannelse fra STX, er du parat til at gå direkte videre til en videregående uddannelse på et universitet eller anden uddannelse. En gymnasiel uddannelse på STX tager henholdsvis 3 år, og du kommer igennem 1g, 2g og 3g, hvor hvert år er delt op i to semestrer.

Som studerende på STX får man uddelt karakterer hvert halve år, og sidst på året får man en årskarakter, som er gældende for ens gennemsnit. Derudover vil du i løbet af de tre år skulle igennem nogle større opgaver, som ruster dig til din videregående uddannelse senere hen. Dette er f.eks. en opgave som hedder SRP. Her skal der skrives 18-20 sider om et selvvalgt emne, hvor man blander to fag sammen. Dette får man så en samlet karakter for, som kommer til at stå på ens eksamensbevis.

Er du interesseret i at gå på universitetet, så er der mere end 150 gymnasier at vælge rundt omkring i Danmark. Alle gymnasier er forskellige, og du skal derfor være opmærkom på, at der kan være forskel på hvilke fag der tilbydes. Det kommer nemlig an på udbud og efterspørgsel.