I midten af 1800-tallet gik de første studerende rundt med studenterhuer. Dengang var huerne sorte, og det var de ind til 1880’erne, hvor man kunne vælge en hvid hue med bordeauxrødt bånd. Dengang gik studenterne med huen igennem hele rusåret, da det ikke var alle som havde mulighed for at gå på gymnasiet. Gik man på gymnasiet og bar en studenterhue, viste folk respekt. I dag går de unge ikke med huerne i mere end 1 uge eller 2, før den ikke er interessant mere. I gamle dage bar de studerende en hvid hue om sommeren og en sort hue om vinteren. Havde de penge til det, havde de en hue i hver farve, og ellers udskiftede de blot pulden.
I 1970’erne begyndte flere uddannelser at give deres studerende en hue på, selv om de ikke dimiterrede fra STX (det almene gymnasium). I dag finder du hele 18 ungdomsuddannelser som tilbyder studenterhuer, heriblandt finder du den orange studenterhue. Bliver du uddannet pædagogisk assistent, kan du få lov til at bære denne hue. Hvis du vil, kan du få syet dit navn bag på huen, samt dit uddannelsessted. Standardkrokarden er et ”PAU” symbol. Såfremt du ønsker et andet symbol kan du vælge et:
- Dannebrogskors
- Anker
- Ahornblad
- Halvmåne
- Davidsstjerne
- Globus
- Hjerte
En hue er for mange unge et tegn på, at de har færdiggjort deres uddannelse, og huen er derfor et fysisk minde de kan tænke tilbage på. Det er ikke alle unge mennesker som har haft det lige nemt med at komme igennem deres uddannelse, hvorfor studenterhuen er et symbol på gennemførelse og et afsluttet kapitel.
Mere om den pædagogiske assistentuddannelse
Den pædagogiske assistentuddannelse som også bliver kaldt PAU, er en erhvervsrettet ungdomsuddannelse inden for gruppen af social- og sundhedsuddannelser.
Den pædagogiske assistentuddannelse går ud på at lege, spille og lave andre aktiviteter med børn og unge. På denne uddannelse lærer du samtidigt at tage dig af voksne med særlige behov, som f.eks. lider af et handicap. Varigheden på den pædagogiske assistentuddannelse er 3-4 år. Når du er færdiguddannet, kan du få arbejde i børnehaver, på skoler, i fritidsklubber, som dagplejer, eller i botilbud for voksne handicappede.
På den pædagogiske assistentuddannelse får du en grundlæggende viden om, hvordan man bedst drager omsorg for børn, unge og voksne. Du få en masse viden inden for hvordan du kan lave aktiviteter inden for bevægelse og idræt i naturen. Derudover lærer du også betydningen af kost og motion, altså om den psyiske og fysiske velvære, og du lærer at arbejde med konflikthåndtering.
Uddannelsen består af et grundforløb, som varer 20 eller 40 uger, og derudover et hovedforløb, der veksler mellem praktikperioder og skoleforløb.
Du vil i løbet af uddannelsens periode blive undervist i følgende fag:
- Pædagogik
- Psykologi
- Bevægelse og idræt
- Sundhedsfag
- Kultur og aktivitet
- Dansk
- Samfundsfag
- It