Hver sommer iklæder tusindvis af unge sig med studenterhuer, som markerer, at de har færdiggjort deres uddannelse. I midten af 1800-tallet startede studenter med at bære huer i et helt rusår, her var huerne sorte. Det var først i 1880’erne at de hvide huer med bordeauxrødt bånd kom til, og først i 1970’erne at der kom huer til andre uddannelser, heriblandt HHX, HTX osv, som bærer blåt bånd. Der bliver i dag tilmed tilbudt huer til folk som har færdiggjort uddannelser der ikke nødvendigvis er gymnasielle uddannelser. Som uddannet frisør, SOSU-hjælper, tømrer og mange flere, er det muligt at få en hue. Det næsten utallige nummer af studenterhuer er blevet en stærk og vigtig identitetsmarkør for de unge som færdiggør en uddannelse.

Når du bliver uddannet frisør, kan du få lov til at bære en lyserød studenterhue, som har et flot emblem af en saks. Så færdiggører du en 4- eller 5-årig frisøruddannelse, kan du altså få lov til at fejre det med en hue på hovedet. I fremtiden vil frisøruddannelsen ændre sig, så det ikke blot kun skal omhandle hårklipning, hårstyling og føntørring. På frisøruddannelsen kan man nemlig i fremtiden regne med at skulle finde både matematik- og danskbøgerne frem. Dette er noget som vil komme branchen til gode, da en studentereksamen vil gøre frisøreleverne bedre rustet til at evt. kunne starte deres egen salon. Såfremt de får undervisning i markedsføring, budgetførelse og erhvervsøkonomi, vil de senere hen have mange flere muligheder.

Mere om frisøruddannelsen

På frisøruddannelsen lærer du hvordan du skal rådgive kunder, om hvordan de skal passe og pleje deres hår. Du får en grundlæggende viden om at klippe, sætte og pleje hår. I løbet af uddannelsen lærer du en masse om forskellige hårprodukter, og deres virkning. Du lærer tilmed forskellige klippeteknikker til kort og langt hår, på både mænd og kvinder. Du lærer at lave permanente krøller, farve hår, bryn, skæg og øjenvipper, samt lægge make-up og meget mere.

Studenterhuer til alle

I dag skal kan man næsten få en studenterhue til alle ungdomsuddannelser. Alle skal nemlig have mulighed for at få en fysisk genstand som de kan tænke tilbage på, og mindes om. Derudover er huen et symbol på at markere hvem man er, og at man er blevet et væsentligt led i den voksende individualisering. Da studenterhuen først kom ud i 1800-tallet var det kun eliten som gik med huerne. På daværende tidspunkt var det kun under én procent der tog studentereksamen. De få der tog studentereksamen, var dem som mente ville komme til at styre samfundet. I 1880’erne gik de studerende derfor med huen i løbet af hele rusåret, og ikke et par uger, som de unge gør i dag. Man gik dengang med en sort hue om vinteren og en hvid hue om sommeren.