Studenterhuens historie er mere end 150 år gammel, og er derfor mere end blot en hovedbeklædning. Det er nemlig et fysisk bevis på, at man har klaret de 3 år på sin gymnasielle uddannelse. For at få den røde hue, skal man være indskrevet og gennemføre STX (det almene gymnasium). Så snart man har færdiggjort sin sidste eksamen, får man huen på af et familiemedlem, ven eller underviser. Her skriver man den sidste karakter i. Efterfølgende starter der 14 dages studenteruge med studenterkørsel og fester, hvor der bliver skrevet i huen, kastet med den, klippet i den, bidt i den osv. Der er derfor mange minder forbundet med en studenterhue, hvorfor langt de fleste vælger at gemme den som et minde om en fantastisk tid.

På STX kommer du til at arbejde med alle fagområder, hvor du får en bred uddannelse, som ruster dig til at gå direkte videre til en universitetsuddannelse eller anden uddannelse.

Studenterhuens historie

De første studenterhuer kom frem i Danmark helt tilbage i 1856. Til at begynde med, var huen helt sort, og først i 1880’erne kunne man vælge de klassiske hvide huer med det bordeuxrøde bånd, som man får som student på STX i dag.

Da studenterhuen først kom frem, så man huen som en æresbevisning, mere end man gør i dag. Bar man en hue, blev man kigget på med respekt. Grunden til dette var, at der var langt færre unge, som gik i gymnasiet, da det ikke var alle der havde muligheden. I 1930 var der f.eks. kun i omegnen af 5.000 gymnasieelever i Danmark, hvor der på STX i 2018 var 29.977 elever.

Helt tilbage da man begyndte at bære studenterhuer, bar studenterne ikk blot huen i ugerne efter de blev studenter, men i løbet af et helt rusår. Derfor blev huerne luftet året rundt. Dengang var det meget normalt at bære en sort hue om vinteren, og en hvid hue om sommeren. En hue kostede dengang ca. 8-9 kroner, som i dag svarer til omkring 300 kroner. Såfremt den øverste del (pulden) på huen kunne skiftes, havde de blot en hue, ellers købte de en i både sort og i hvid.

I 1970’erne opstod andre gymnasielle uddannelser så som HTX, HHX og HF. Der blev besluttet at disse også skulle have huer. På disse uddannelser blev det bordeauxrøde bånd skiftet ud med henholdvist marineblå, kongeblå og lyseblå. I mere end 100 år, var den klassiske studenterhue i sort eller hvid med farven rød, altså forbeholdt gymnasieelever fra STX, da den symboliserede det danske flag. I dag kan man få huer til henholdvis 18 forskellige uddannelser, med forskellige farver.

Studenterhuens kokarde

På den røde hue som du får med en ungdomsuddannelse fra STX, sidder der et emblem foran. Dette emblem er også kaldet en ”kokarde”. Man kan vælge mellem forskellige kokarder, dog er det originale emblem et Dannebrogskors. Derudover kan du vælge imellem et: Anker, Ahornblad, Halvmåne, Davidsstjerne, G-nøgle, Globus eller et Hjerte. Dannebrogskorset blev stiftet af Christian den 5 helt tilbage i 1671. Dannebrogsordenen var ridderorden, som blev tildelt de danske riddere, som havde tjent landet på ekstraordinær vis.